Vue - Denmark

Musik
ADO Special Live SHINZOU in Cinema
onsdag den 28. maj 2025 kl. 18.30

ADO Special Live SHINZOU in Cinema

Det japanske popfænomen Ado, som skjuler sin identitet bag en animeret avatar, optræder i Royal Arena med sit spektakulære liveshow den 14. juni. Vi varmer op med ’Ado Special Live Shinzou’ - en overvældende livekoncert optaget med multikamerateknologi på Tokyos ikoniske Nationalstadion, hvor Ado samlede 140.000 jublende fans over to dage. Koncerten byder på 26 sange – inklusive en duet med Sakura Biyori og Time Machine med den virtuelle karakter Hatsune Miku. Koncerten er optaget i 5.1 surround- og Dolby Atmos-versioner mixet af troldmanden Kenichi Koga. Ado debuterede som 17-årig i 2020 med singlen ’Usseewa’ strøg begge til tops i Japan, og hun har modtaget et hav af guld- og platinplader og har i dag over 5,5 millioner månedlige lyttere på Spotify. Ados fanskare er global, og hun har allerede turneret i både USA og Europa, hvor hun har bjergtaget med sine spektakulære koncerter, hvor hun optræder som en anonymiseret, men levende og interagerende silhuet i et æstetiseret og hypermoderne lyd- og lysshow, som udgør det perfekte visuelle akkompagnement til hendes storladne, kulørte og stærkt dansable sange.

Vi glæder os til at se jer! 

SALE OG UDSTYR
© 2025 Vue - Denmark