Hvor gammel skal man være for at gå i biografen?
Medierådet for Børn og Unges online database er oprettet for at sikre, at detaljerede oplysningerne er tilgængelige, således at man kan orientere sig om filmens egnethed i god tid inden biografturen. Se mere HER
Medierådets vurderingsudvalg kategoriserer film og trailer i 4 typer (klik, hvis du vil vide mere):
I biografen oplyser vi ved hjælp af ovennævnte symboler, hvilken klassifikation Medierådet har givet filmen.
Det er i flg. dansk lovgivning forbudt for biografer at give børn adgang til film, der ikke er egnet for dem. Derfor skal ID forevises mod forlangende.
Børn alene i Vue
Børn må først se en 11-års film fra den dag, de er fyldt 11 år, og først se 15-års film fra den dag, de er fyldt 15 år.
Børn i Vue med en voksen.
Børn, der er fyldt 7 år, kan komme ind og se alle film, hvis de følges med en voksen, dvs. en person der er fyldt 18 år, men brug venligst Medierådets vurderinger som grundlag for selv at tage stilling til, hvilke film dine børn skal se.
Børn under 7 år må i følge loven ikke se en film, der har fået en 11- eller 15 års-censur - heller ikke hvis de er ledsaget af forældre eller andre over 18 år.
Børn under 12 år skal være ledsaget af en voksen.
Vue tillader ikke adgang for børn under 2 år. Dvs. alle film (bortset fra Baby Bio) er forbudt for børn under 2 år.